Ólöf Arnalds – mærkeligt fokus
Når man er et forholdsvist ubeskrevet blad, men har to anmelderroste album på cv’et, virker det som en mærkelig strategi at bruge sin Roskilde-audiens på at spille covernumre. Det var dog, hvad islandske Ólöf Arnalds valgte at bruge halvdelen af sin koncert på. Hun havde ellers fået godt fat i det fyldte Gloria-telt og havde lalala-fællessang kørende allerede i sit andet nummer.
Klart, det kan være et utaknemmeligt job at spille følsom singer/songwriter for et zapper-happy festivalpublikun – især i et kogende telt – men Arnalds burde have givet sig selv mere kredit. Hendes egne numre stod klart stærkest og blev leveret med større entusiasme og indlevelse – og modtaget lige så.
Det viste hun efter fortolkningerne af blandt andre Arthur Russell og Bruce Springsteen, da hun igen fangede publikum med fællessang til omkvædet i ‘Crazy Car’ fra hendes andet og seneste album ‘Innundir Skinni’.
Heldigvis stolede Arnalds på egne kræfter resten af den timelange koncert og charmerede med sin lette kejtethed publikum til flere fællessange, mens hun klimprede på sin guitar og bæltedyrs- charango.
Og Arnalds havde ikke brug for så mange strenge at spille på. Det slog hun fast med et afsluttende ekstranummer. Uden instrumenter eller mikrofon fremførte hun en irsk folkesang, mens salen tav, og festivalen buldrede udenfor. Den slags mod og selvtillid burde hun have udvist fra start.
Roskilde Festival: Se hele vores dækning