Atmosphere – i løvens hule hånd

Varm næstekærlighed, politisk indignation og provokatorisk drengerøvsrap gik op i en højere enhed, da Atmosphere fandt balancen med bandet og gav alle følelsen af at være en og samme art.

Guitar og keys har fulgt med på tour de senere år, mens gruppen er modnet, og de små-jazzede numre er i overtal. Løvekongen er dog rapperen Slug, der kan vende selv tekniske startvanskeligheder til at komme i dialog med den trofaste flok.
 
‘Until the nipples gone’s knurrende guitar satte fra, og at lyden aldrig blev helt perfekt betød mindre, for Slug er suveræn til at relatere med publikum. Rapperens selvironiske distance gik rent ind, og gamle fans som unge feedede af den åbenlyse loyalitet fra scenen.

Det spillede ingen rolle om numrene var gamle som ‘Gods bathroom floor’ eller nyere som den guitarbårne ‘Guarantees’. Folk brølede med og smed alverdens håndtegn mod himlen.

Koncerten vekslede mellem hårdhed i ‘Scapegoat’, følsomhed i ‘Last to say’, kækhed i ‘Guns & Cigarettes’ og selvterapeutisk historiefortælling i ‘Godslovesugly’. Det var ikke så meget en fest, som det var en fællesskabsfølelse, ledt an af kongen af crowd control, der, altid humoristisk, varierer rimene, så publikum aldrig taber opmærksomheden.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af