Diverse kunstnere
Ja, RZA har seriøst fået lov til at lave en hel spillefilm. Den hedder (selvfølgelig) ‘The Man With the Iron Fists’. Jeg har ikke set filmen, men dette soundtrack er et ekstremt godt tegn: Med en mesterinstruktørs sans for sekvensering orkestrerer Wu-Tang-generalen nemlig albummets skift fra natklubsangerinde-soul til kampscenehård karaterap.
Auteurens signaturlyd er skarpere end i mange år. Wu-Tangs fjernøstlige mystik får en infusion af spaghettiwestern, og i modsætning til RZA’s akustiske eksperimenter på Wu-Tangs seneste album ‘8 Diagrams’ (som Ghostface Killah infamøst kaldte for »bullshit«), er det ikke kun innovativt, men også vellykket.
Læs også: RZA slipper nyt nummer fra sit soundtrack
Det føles som en naturlig, men alligevel uforudset udvikling, når de velkendte karatestormbeats får en dimension af skæbnetung alvor som et western-shootout. Wu-Tang-numrene og ‘Tick Tock’ er sublime: På sidstnævnte rapper Pusha T endelig over den slags minimalistiske ondskab, hans stemme er som skabt til, og pludselig dukker endda en ikke-akkrediteret Danny Brown op. Nummerets producer, Frank Dukes, er intet mindre end en åbenbaring – endelig har RZA fundet en værdig lærling.
Læs også: Seks klassiske RZA-beats
Som pusterum mellem kampscene-rappen har RZA indbygget den slags lettere excentriske soul-stemmer, som Quentin Tarantino-soundtracks tit er befolket af: Det føles filmisk velstruktureret og fungerer perfekt. Synd er det dog, at et af albummets bedste beats spildes på Talib Kwelis dovne sexrim (»Got her wetter than a tsunami«). Bvadr. Men ud over et malplaceret slutnummer omkring et melodramatisk Wiz Khalifa-omkvæd er det den eneste skønhedsfejl.
Hvis det halvt-lovede nye Wu-Tang-album lyder sådan her, burde selv den kronisk vrisne Ghostface være tilfreds.