Alabama Shakes

Der er ikke noget at sige til, hvis mange, efter nogle år med lidt for mange fesne synth, über-stylede frisuerer, Tumblr-bands og Macbook-baserede koncerter, graver i mulden efter musikkens dybeste rødder. Autenticitet, vil nogle kalde det. Og gamle drenge som The Black Keys og Jack White, samt det nye knopskud Cold Specks, er lige nu mere end klar til at føre dig back to basics – til den svedige (som i svedige) soul og beskidte blues, hvor man kan mærke mennesket bag masken og musikken.

Og så er der Alabama Shakes fra, ja, Alabama, som ligner et band, der kunne stå på en hvilken som helst bar under sydstatsfestivalen SXSW og pløje sig igennem soul- og rhythm’n’blues-klassikere som et nutidigt The Commitments, imens publikum kværner soulfood og fadøl. Og sådan lyder de også visse steder. På numre som ’I Ain’t the Same’ og ’Be Mine’ bliver det lidt for hyggeligt, røvballet bluesrocket og generisk.

Men mange steder, formår de at puste nyt liv og mening i blues- og soul-skabelonerne inklusiv gospel-vibes og pletvis orgel-backup. Oftest når frontkvinden, den bare 22-årige Brittany Howard der muterer Aretha Franklins sjælfuldhed med Beth Ditto urkraft, får lov at sprede vingerne som på den kraftfulde slowburner ’I Found You’, den krasse ballade ’You Ain’t Alone’ og den uimodståelige single ’Hold On’.

Howard synger i meget brede termer om kærlighed, sjæl og eksistens, men sådan er arven. Og den formår kvartetten at løfte de fleste steder. Om det så er nyttesløs nostalgi eller klassisk klasse, er et spørgsmål om temperament.