Robyn

»Even the French know better than to fuck with me«, lyder det kækt et sted på anden del af Robyns album-tretrinsraket ‘Body Talk’. Og selv om den lille svensker mest bare er sød, også når hun spiller sej, er det svært at sige hende imod for tiden.

Trods produktiviteten er niveauet nemlig stadig højt, og Robyn er absolut bedst, når netop sødmen har overtaget. Det har den heldigvis på hovedparten af de otte sange, der mest udgøres af uptempo-pop, man let kan forestille sig i stort stadionkoncertformat. Og der kan Robyn også snart nå til, hvis hun fortsætter med at levere brillante popsange som ‘Include Me Out’ og ‘Hang With Me’ med melankolsk strejf og omkvæd, som kører på repeat i baghovedet.

Sangene tegnes op med tykke, skarpt trukne streger af 80’er-farvede keyboards og pulserende dansebeats, og især albummets første halvdel står stærkt. Mindre langtidsholdbar lyder Robyn, når hun går ‘street’ på ‘Criminal Intent’, ligesom ‘We Dance to the Beat’ mest er et flygtigt kick fra klubben. Og når hun duetterer med Snoop Dogg på den i øvrigt veloplagte ‘U Should Know Better’, er det forhåbentlig ikke et skridt mod indrullering i den store, blingede McPop-familie, hvor tordenskjolds soldater gæsteoptræder på kryds og tværs og bekræfter hinandens stjernestatus. Er Akon så med næste gang?

Robyn skal bare holde fast i sit eget hjørne af popland. Her kan hverken franskmænd eller andre fucke med hende.