Min modeuge: Jean//phillip

  • Print



Som optakt til Copenhagen Fashion Week den 1. til 4. februar, har vi bedt nogle af modens aktører om at dele ud af deres bedste modeugetips.

Første i rækken er designeren Jean Phillip Dyeremose, der laver rå unisex kollektioner der er lige dele rå og sporty og altid med et perfektionistisk finish. Jean Phillip skal udover sit eget modeshow på Nimb i Tivoli, også se Wackerhaus og finde tid til en enkel cocktail eller to.

Hvad skal du lave under modeugen?
»Under den danske modeuge er det helt klart mit eget show der er det vigtigste for mig og så kommer alt andet i anden række. Det meste salg af kollektionen sker under herremodeugen i Paris lige inden modeugen i København og fra vores showroom i Larsbjørnsstræde. Man kan vel altid klemme en lille cocktail ned eller to? Jeg tager til lidt fester som det kommer, men lysten plejer ikke at være der så tit, kan bedre lide at arbejde backstage i modeverdenens forunderlige verden«.

Hvad er det bedste ved den danske modeuge?
»At den er afslappet og tingene ikke altid bliver taget så højtidlig. Højtidelighed er modens grumme side som jeg ikke er så god til at spille med på«.

Hvorfor er det vigtigt med en modeuge i København?
»Fordi Danmark og det skandinaviske look er kommet ret meget i højsædet og så giver en national modeuge de mindre virksomheder en mulighed for at vise hvad de kan. Det er jo netop de små nye mærker det er sjovt at kigge på«.

Hvad glæder du dig mest til under modeugen?
»Stress, press, og adrenalin i mine årer! «

Hvilket show har du de største forventninger til?
»Wackerhaus. Trine Wackerhaus er så talentfuld og jeg under hende alt det bedste. Det er utroligt som hun de sidste par sæsoner er blomstret. Det bliver nok det eneste jeg rigtig  har tid til at nyde i ugens løb«.

Hvad er dit overlevelses-kit til modeugen?

»Masser af vand, øjendråber og energibarer!«



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05