Kanye lufter Nike Air Yeezy 2 inden officiel release

Kanye West og Jay-Z’s 'Watch the Throne' tour er blevet til lidt af en modeopvisning. Garderoben er leveret af Givenchy-designeren Riccardo Tisci og Kanye er nu også blevet spottet i den kommende Nike Air Yeezy 2.
Kanyes side-kick Don C har også været med til at løfte sløret for den kommende Yeezy sneaker, der er lavet af Kanye West i samarbejde med Nike. Don C har smidt nedenstående billede på nettet, der viser prototypen på den kommende sneaker, der dog ser ud til at have en anden luftpude i hælen, end den Kanye har på, på billedet fra koncerten.
Den første Air Yeezy blev hurtigt et kæmpehit blandt sneakers-entusiaster og den nye model, der kører i nogenlunde samme designrille, skal også nok opnå sin del af hypen.
Den officielle release bliver dog først engang til foråret, så der er endnu lidt at vente på.

Nyheder
Style
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop