Interview: Norse Projects om Trentemøller-collab

  • Print



Norse Projects står bag et nyt opsigtsvækkende samarbejde med Anders Trentemøller, der har udmøntet sig i en lille eksklusiv kollektion. Vi har spurgt kreativ direktør hos Norse Projects Mikkel Grønnebæk, hvorfor de har hevet den sortklædte musiker ind i en verden af tekstiler og pasforme.


Hvordan kom ideen til at lave et designsamarbejde med en musiker?
»Vi samarbejder med personer og brands, som er eksperter på hver deres felt. Det er i virkeligheden ikke anderledes med Trentemøller bortset fra, at du ikke kan iklæde dig et mixtape. I fællesskab besluttede vi, at det ville være bedst at producere en 'Norse for Trentemøller'-linje. Det var Anders, som udgjorde spydspidsen for projektet. Han var drevet af en lyst til at tilbyde en endnu bedre merchandise-oplevelse for sine fans«.

Hvorfor faldt valget netop på Trentemøller, som ikke umiddelbart er jeres type?
»Vi har ikke lyst til at lade os begrænse af genre, og vi er altid åbne for at forfølge projekter, vi finder interessante. Trentemøller er uden tvivl en af Danmarks mest indflydelsesrige moderne musikere, og dette samarbejde er baseret på vores glæde for hans kvalitetshåndværk, individualitet og mod«.

Hvor stor en del af designprocessen har Trentemøller været en del af?
»Anders har været involveret fra starten. Han udvalgte de eksisterende Norse-styles, som skulle tilpasses, og han tilføjede t-shirten, der er inspireret af hans yndlings seks år gamle forvaskede tee, i hvilken han foretrækker at spille sine gigs«.



Samarbejdet er blandt andet blevet til en sort skjorte og en sort Elka regnjakke – hvorfor netop disse items?
»Trentemøller spillede en vigtig rolle i udvælgelsen af de styles, der skulle produceres. Kollektionen består af to skjorter, den ekstra lange Elka-frakke, en tynd beanie af Merino-uld og den berømte kortærmede t-shirt. Han var meget bevidst om ikke at gøre kollektionen for vild, og han insisterede på, at alt skulle være sort«.

Hvad har været det sjoveste ved det tværkulturelle samarbejde?
»Anders er et personligt bekendtskab fra forskellige musikkredse, så det var sjovt at give sig i kast med et samarbejde med en, du i forvejen kan lide og respekterer frem for at lære sin samarbejdspartner at kende via projektet. Selv om projektet ser forholdsvist simpelt ud, har der været megen sjov diskussion frem og tilbage for at gøre projektet til ét, vi alle kunne relatere til i sidste ende«.

Vil der i fremtiden komme andre musiker-kollabs?
»Vi ved aldrig, hvad fremtiden bringer...«

Norse Projects for Trentemøller-kollektionen forhandles i Norse Store på Pilestræde i København og på Norsestore.com.








  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05