Bon Iver 'Calgary'

  • Print





Fire år er gået, siden Justin Vernon forlod sin fars jagthytte i de store nåleskove i Wisconsin. Med sig havde han optagelserne til det, der senere skulle blive hans debutalbum. 'For Emma, Forever Ago' gav den amerikanske sangskriver sit livs gennembrud, så naturligvis er det med forventninger så høje som de grantræer, Vernon engang var omringet af, at man lytter til 'Calgary' fra hans kommende selvbetitlede album. Men 'Calgary' skuffer ikke. Det er på samme tid nyt og velkendt. Nummeret vokser fra ingenting til en storslået kulmination, hvor forvrængede guitarer og trommer dominerer, inden en akustisk guitar og Vernons blide vokal igen tager over. Intimt, storslået og hamrende smukt.

Download nummeret gratis HER.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Mathias Gørtz

wow.. den sang er virkelig smuk!


Nikolaj Thomsen


Christina Lejre Nielsen

"Intimt, storslået og hamrende smukt." - jeg er enig. Som anmelderen skriver at det både er velkendt og nyt er rigtig rart. Da albummet 'For Emma, Forever Ago' helt sikkert var i en klasse for sig, vil man stadig gerne tages i den retning, men samtidig opleve J. Vernon i et andet lys.

Bliver spændende med det nye album.



kamillas

Jeg er med på en femmer. Virkelig dejligt stykke arbejde med den sound vi havde håbet så meget på. Det er både skønt at se ham komme igen uden at skuffe og jeg glæder mig helt sikkert til dte nye album rammer gaderne nu!


Peter Storgaard

Fremragende track. I kunne vel i øvrigt godt lige linke til gratis download, når nu Bon Iver selv gør det via deres Facebook-site.


Frederik Rosbach

Hvor er det godt at høre noget nyt fra ham, og albummet er forudbestilt!
Download tracket gratis på hans hjemmeside: boniver.org


Kamilla Spang

Åååååhhhh, fantastisk!


Bjarke Fuglsbjerg

Det er første gang jeg sådan rigtg lytter til ham, hvilket tydeligvis er en fejl. Jeg er blæst tilbage, hvis man kan sige det. Eller jeg sidder i hvert fald meget mageligt lænt tilbage i sofaen, med en fantastisk, behagelig følelse.


Christian Bentsen


Karoline Spenner

Åhhh. Jeg er simpelthen så forelsket i det nummer allerede. Jeg fornemmer, at albummet kommer til at være ventetiden værd!
Jeg glæder mig!


Lau Lehrmann


Rasmus Riegels

det er da meget godt - men så er det altså heller ikke bedre (jeg er stadig i forundring over hvordan han blev til folkens messias med for emma?)


Peter Storgaard

@Riegels

Det er han da bestemt heller ikke blevet. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Jeg er dog ganske begejstret for en del af hans musik, omend der også er nogle smuttere ind imellem (Blood Bank EP).
Men han er en spændende historie, og det tror jeg tiltaler mange. At det ikke tiltaler dig, er jo helt fair.

Rasmus Riegels

@Storgaard - det er som sådan heller ikke fordi det ikke tiltaler mig. Jeg synes faktisk det er ret godt - jeg undrer mig bare over hvordan at SÅ mange kan finde det så fuldstændigt uovervindeligt genialt... det er måske bare mig, som er gnaven :-)

Peter Storgaard

Det forholder sig nok også sådan, at de mennesker der kommenterer på et givent track fra en kendt kunstner, typisk er fans af denne kunstner og i de fleste tilfælde har en forestilling om, at tracket på forhånd er fantastisk. Hvis vi bad Slipknot-segmentet om at vurdere dette track, ville vi nok få et andet resultat eksempelvis.

Anton

Rigtig fint nummer.
Towers er dog pladens fedeste..


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.

 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05