Little Dragon og The Gaslight Anthem til NorthSide

  • Print



For kun lidt over en uge siden spillede svenskerne i Little Dragon koncert i Store Vega, og tilsyneladende er bandet begejstret for deres danske publikum, da electro-popperne nu er på plakaten til NorthSide festival. Landsmændene i The Hives gæster også Ådalen i år, ligesom The Gaslight Anthem og Miles Kane også er nye navne på plakaten.

Læs også: Bat For Lashes og Snow Patrol til NorthSide


New Jersey-bandet, The Gaslight Anthem, leverer rock til programmet, nærmere bestemt af den arbejderromantiske og Springsteen-inspirerede slags. Den amerikanske kvartet bærer deres inspirationskilder ligeså stolt som deres tatoveringer og The Boss har allerede godkendt Gaslight Anthems flatteren.

The Hives brød igennem tilbage i de spæde 2000’ere som del af den garagerock-revival der også fødte The Strokes og The White Stripes, og sidenhen har bandet sikret sig et ry som et pålideligt og forrygende live-band.

Læs også: To nye navne til NorthSide


Endelig besøger Miles Kane også den århusianske festival. Den britiske musiker er nok stadig mest kendt for at udgøre den ene halvdel af duoen The Last Shadow Puppets, hvis anden halvdel udgøres af Arctic Monkeys’ Alex Turner. Tidligere har Kane spillet i bands som The Little Flames og The Rascals, men det er solodebuten fra sidste år, ‘Colour of the Trap’, der vil danne ramme for Kanes NorthSide-koncert.



  
 
Kommentarer
Aske Hald Knudstrup

Jeg kan godt lide at GAFFA og Northside selv lavede disse annonceringer med, at det var "The Hives og The Gaslight Anthem til Northside", hvorimod Soundvenue tager deres darlings fra Little Dragon og fyrer ind i overskriften.

Troels T.

The Hives!!!!!!!

Troels T.

Og du har i øvrigt Aske. Det er ret mærkeligt, at de fremhæver Little Dragon, når The Hives KLART er hovednavnet i denne annoncering.

Thorvald Jørgensen

The Hives er bare ikke cool nok, selvom de har lavet noget af det fedeste "punk" de sidste 10 år. Så er de bare ikke et nyt og anderledes navn lige som Little Dragon, hvilke er noget Soundvenue godt kan lide og derfor sætter som deres hovednavn.(Jeg er selv enig i at The Hives er et større navn end Little Dragon og The Gaslight Anthem)

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05