Adele vandt stort ved årets Grammy Awards

  • Print



I går aftes blev de amerikanske Grammy Awards uddelt, og showet bød på både gensyn og farvel. Aftenens altoverskyggende vinder, Adele, optrådte for første gang siden hun tilbage i november blev opereret på stemmebåndet, og den britiske soul-sangerinde hev hele syv priser hjem, heriblandt Album of the Year for ’21’, Song of the Year for ’Rolling in the Deep’ og Best Pop Solo Performance for ’Someone Like You’.

Læs anmeldelse: Adele ’21’

Ikke overraskende blev tabet af den afdøde Whitney Houston også anerkendt ved Grammy-ceremonien: med kort varsel leverede Jennifer Hudson en hyldest til Houston med en forkortet version af ’I Will Always Love You’. Afdøde Amy Winehouse fik en posthum pris i kategorien Best Pop Duo/Group Performance for sin duet med crooneren, Tony Bennett.

Foo Fighters gjorde rent bord inden for rockpriserne, og Dave Grohl og co. fik fem priser for blandt andet Best Rock Album med ’Wasting Light’ og Best Rock Performance med ’Walk’. Kanye West kunne desværre ikke deltage i prisoverrækkelsesfesten i år, men til trods for hans udebleven modtog han fire priser for blandt andet Best Rap Album for ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ samt Best Rap Performance for ’Otis’ sammen med fra Jay-Z.

Læs også: Kanye og Jay-Zs Europaturné udsat

Indie-darlingen Bon Iver vandt to priser for Best Alternative Music Album og Best New Artist, sidstnævnte på trods af, at bandet udgav deres første album tilbage i 2008. Oppe imod Bon Iver i kategorien Best New Artist var blandt andre Skrillex, der i stedet løb af med tre priser, heriblandt for Best Dance Recording og Best Dance/Electronica Album.

Oversigt over vinderne af de største priser:
Album of the Year: '21' Adele
Song of the Year: ’Rolling in the Deep’ Adele Adkins & Paul Epworth
New Artist: Bon Iver
Pop Vocal Album: ’21’ Adele
Pop Performance by a Duo or Group: ’Body and Soul’ Tony Bennett & Amy Winehouse
Pop Solo Performance: ’Someone Like You’ Adele
Rock Song: ’Walk’ Foo Fighters
Rock Album: ’Wasting Light’ Foo Fighters
Rock Performance: ’Walk’ Foo Fighters
R&B Song: ’Fool For You’ Cee Lo Green, Melanie Hallim & Jack Splash
R&B Album: ’F.A.M.E.’ Chris Brown
Rap Performance: ’Otis’ Jay-Z and Kanye West
Rap Song: ’All of the Lights’ Kanye West
Rap Album: ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ Kanye West
Dance Recording: ’Scary Monsters and Nice Sprites’ Skrillex
Dance/Electronica Album: ’Scary Monsters and Nice Sprites’ Skrillex
Alternative Music Album: ’Bon Iver’ Bon Iver



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Olivar Rodén

At MBDTF ikke vinder Album of the Year-awarden er simpelthen at holde Kanye West for nar. En grammy betyder intet i mine øjne længere.

Mads Bjerregaard Larsen

Enig med @Olivar. Det er jo til grin at Adele kan tage prisen, når MBDTF højst sandsynligt fremover vil stå som en milepæl indenfor rappen, hvorimod jeg har svært ved at se hvilke nyskabelser 21 bringer med sig der evt. kunne sikre den plade en lignende status.

Will I Go To Hell?

Min hjerne, faktisk hele min krop går i stå når de spiller Someone Like You, man kan jo ikke tænke, så kedeligt er det nummer. Forstår heller ikke hvordan hun kan hive så mange priser hjem, klart overvurderet kunstner

Thomas Maagaard

Nu har jeg ikke rigtigt sat mig ind i reglerne (undskyld), men hvordan er det lykkedes Bon Iver at blive årets nye kunstner?
Han den ikke været LIDT mere passende for fem år siden?

Morten Svan

Ikke nok med at MBDTF ikke vandt Album of the Year, den var ikke engang nomineret!
Der må sidde et par stykker i en komite og være godt onde i sulet på Kanye, det MÅ simpelthen være noget personligt.
Det er et af de mest roste albums i mange år og alligevel vælger man at overse det! Det er mig en gåde!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05