Portisheads Geoff Barrow udgiver hiphop-album

  • Print



Geoff Barrow fra det indflydelsesrige trip hop-band, Portishead, vil udgive det første album med hiphop-projektet Quakers til marts eller april. Albummet bliver i den grad en kollektiv affære: mere end 35 forskellige musikere har givet deres input til Barrows nye projekt. Medvirkende på albummet er blandt andet Dead Prez, Prince Po, Booty Brown fra Pharcyde og Aloe Blacc. Hele 41 sange pryder tracklisten til albummet, som du kan høre uddrag fra her.

Læs også: Se Portishead optræde i talkshow

Eftersigende skulle Barrow, under navnet Fuzzface, samt Portishead-lydteknikeren Stuart Matthews og den australske DJ Katalyst udgøre kernen i Quakers-projektet, og i følge Katalyst er albummet »en ret beskidt, tung og lidt lo-fi hiphop-plade«.

Læs live-anmeldelse: Portishead på Roskilde Festival

Udover sit arbejde med Quakers planlægger Barrow også at udgive det andet album fra sit rockband, BEAK>, samt debutalbummet fra Drokk, hans samarbejde med komponisten Ben Salisbury. Endelig er der selvfølgelig også rygterne om, at Portishead er gået i studiet for at indspille opfølgeren til comeback-albummet ’Third’ fra 2008.

Læs anmeldelse: Portishead 'Third'



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05