Kasabian og Garbage til NorthSide

  • Andrea Sandahl Skov Bøtker
  • 24. januar 2012, 16:32
  • Print




Forventningerne melder sig efterhånden. Både Justice, James Blake og The Stone Roses er allerede blevet føjet til programmet, og nu løfter NortSide Festival sløret for tre nye navne. Kasabian, Garbage og Dúné er nemlig også blandt de kunstnere, man kan opleve i Aarhus til sommer.

Læs også: James Blake spiller på NorthSide

De engelske Kasabian-drenge smed sidste år deres fjerde album 'Velociraptor!' på gaden med stilsikre numre som 'Days Are Forgotten' og 'Re-Wired' samt de trofaste macho-beats og store synths.

Siden 2005 har man ikke hørt så meget som et enkelt vredesudbrud eller melodiøst popriff fra skotsk-amerikanske Garbage, der dengang besluttede sig for at hive stikket ud og tage en pause. Med hittene 'Special', 'Only Happy When It Rains' og James Bond-soundtracket 'The World Is Not Enough' i ryggen er Garbage på ny klar til at rulle tourbussen ud og drage til Danmark efter syv års turnéstilhed.

Læs også: When Saints Go Machine spiller på NorthSide

Sidste del af dagens tilføjelser er danske Dúné, der efter ti år på den danske musikscene er klar til at udsende deres tredje album i det nye år og drøne i retning mod hjemstavnen i det jyske for at give koncert med velkendte numre og spritnye hits.



  
 
Kommentarer
Stine Greve

Arghh!
Det er bare så meget løgn.
Have no moneyz for Northside og har siddet og bedt til whatever der nu findes om at Garbage, Kasabian, Dúné og Temper Trap (+ et par stykker mere) skulle spille på Roskilde.
But nooooo. Garbage og Kasabian er vold meget yndlings and I can't go. Det er lige før jeg græder.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05