- Andrea Sandahl Skov Bøtker
- 16. januar 2012, 13:15
Selv om det kun er en måned siden, at The Raveonettes udsendte deres 'Rarities/B-Sides', ser det ud til, at duoen er klar til at sende nyt materiale på gaden i marts.
Læs også: Årets bedste – The Raveonettes' favoritter
»Optager en eksplosiv ny ep i København! Fire nye sange, 'Bad Ghosts', 'Too Close To Heartbreak', 'Into The Night', 'Night Comes Out Now'. Måske vil vi gerne lave et cover af 'California Dreaming', men vi kan ikke få det til at lyde rigtigt, så vi ser, hvad der sker. X Sune«. Sådan lød det i weekenden på gruppens Facebook-side, og duoen tilføjede senere på Twitter: »Ep'en er færdig! Den kommer ud i marts og den er virkelig fucking god. Meget stolt af den. Begynder at indspille en ny fuldlængde i april...«.
Læs anmeldelse: The Raveonettes 'Rarities/ B-Sides'
Om den endnu unavngivne ep består udelukkende at nye numre eller
indeholder samme slags sjældenheder, som vi fik fingre i på
december-udgivelsen vides ikke, men vi kan forhåbentlig glæde os til
endnu en omgang eminent støjrock, 60’er-sødme og melankolske melodier.
Og samtidig, åbenbart, se frem mod et album i horisonten.