Bon Iver starter pladeselskab
- Andrea Sandahl Skov Bøtker
- 10. januar 2012, 13:45
Bon Ivers Justin Vernon har nu, som så mange andre af verdens store kunstnere, kastet sig ud i livet som pladeselskabsejer. Under vingerne på pladeselskabet Jagjaguwar har han nu sat pladesekskabet Chigliak i verden med henblik på at udgive album, der enten aldrig nåede ordentlig i handlen, blot har været udsendt lokalt eller aldrig har set dagens lys.
Læs også: Bon Iver til Roskilde
»Jeg opfordrer folk til at sende optagelser af deres lokale helte til mig. Totalt usignede sager, der aldrig er kommet nogen vegne, men er helt fantastiske«, lød det fra Justin Vernon, da han for efterhånden en del tid siden luftede planerne for Pitchfork. Samtidig fortalte han, at han var stødt på et lille, uopdaget band ved navn Amateur Love, der havde kvaliteter tilfælles med selveste Neil Young og Paul Westerberg.
Læs også: Hør Bon Ivers 7 bedste cover-numre
En genudgivelse af Amateur Loves album 'It's All Aquatic' bliver det første
fra Chigliak efterfulgt af udgivelser fra navne som Sarah Siskind og 12
Rods. Tjek en gammel video med Bon Iver og tourmakkeren Sarah Siskind
nedenfor.
Bon Iver & Sarah Siskind 'Lovin's For Fools'
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop