Tre nye navne til NorthSide Festival

  • Andrea Sandahl Skov Bøtker
  • 8. december 2011, 11:01
  • Print



Efter annonceringer af Justice og The Stone Roses er NorthSide Festival parate til at smække tre ekstra navne på plakaten både fra det store udland, men også fra den danske musikscene. The Kooks og Noah & the Whale, begge fra England, og Oh Land er nemlig netop annonceret til sommerens program.

Læs også: The Stone Roses genoplives på NorthSide

Den smukke Oh Land smed i denne uge en deluxe-udgave af sit internationale debutalbum på gaden, hvor man kunne høre tre helt nye sange, mens rockkvarteten The Kooks siden debutpladen 'Inside In/Inside Out' fra 2006 har haft vind i sejlene. Da bandet tidligere på året udsendte deres tredje album 'Junk of the Heart' kom de forbi Danmark og spillede en totalt udsolgt koncert i Store Vega.

Læs også: Justice spiller på NorthSide

Med deres fængene popsange vil Noah & the Whale debutere som festivalband på dansk grund i Ådalen i Aarhus. Deres seneste album 'Last Night On Earth' indeholder blandt andet radiohittet 'L.I.F.E.G.O.E.S.O.N.', som alle vel efterhånden kan stave sig igennem sammen med forsangeren Charlie Fink.

Læs også: Hør nyt Oh Land-nummer



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Peter Storgaard

The Kooks og Oh Land er fantastiske tilføjelser, mens Noah and the Whale er fuldkommen ligegyldige for mig.
Men indtil videre et lækkert program på Northside.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05