The xx håber at have nyt album klar til sommer

  • Andrea Sandahl Skov Bøtker
  • 7. december 2011, 13:18
  • Print



Vi har lige fået smidt det Jamie xx-producerede Drake og Rihanna-hit 'Take Care' ind på iPoden, og nu ser det ud til, at flere numre snart gør det selskab. Produceren er nemlig i studiet med vennerne i The xx for at lave nyt materiale, som han i et videointerview  fortæller forhåbentlig er klar til sommerens festivaler.

Læs også: The xx er tilbage i studiet

Det kommende album vil blive væsentligt mere festligt og klubvenligt annoncerer Jamie: »Vi er hjemvendt fra en tour, hvor vi har festet betydningsfuldt mere, end vi før har gjort. Vi tog af sted som 17-årige og missede en del af de fester, som andre gik til. Nu har vi festet, og klub-musikken har derfor haft sin indflydelse på det kommende album«.

Læs også: Jamie xx serverer nye beats

Udover arbejdet med The xx afslører Jamie også, at han er begyndt at overveje, hvordan det skal se ud, når han skal optræde med sit eget materiale. »Jeg kan ikke lide, at man bare skal stå på scenen med sin laptop, man kunne i princippet lave hvad som helst«, fortæller Jamie. I stedet vil han have mere instrumentale indslag og menneskelige optrædener.

Og med de annonceringer fra briten er der vist kun tilbage at sige – Kom så Roskilde!

Se video-interviewet HER.



  
 
Kommentarer
Sidsel

Ja Roskilde! Det ville være lidt for sejt!

Peter Storgaard

Det behøves ikke nødvendigvis være Roskilde; så længe de bare kommer til Danmark (eller Malmø), så skal jeg sgu nok finde derhen.

Sidsel

Jaja, jeg ville da heller ikke sige nej hvis de spillede et andet sted, men Roskilde kunne være en nærliggende mulighed.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05