Tyler, the Creator er fan med stor F. I går var det Youtube-fænomenet Justin Bieber, som Tyler ytrede sin begejstring over og gerne ville arbejde sammen med. I dag er det Lil Wayne, som Tyler gerne vil arbejde sammen med. OFWGKTA-rapperen har bare ikke turdet spørge endnu.
Læs også: Tyler, the Creator bejler til Justin Bieber
»Jeg har faktisk det her beat, som jeg gerne vil have ham med på, men jeg var for bange til at få Clancy (Tylers manager, red.) til at give det til dem, men Wayne er jo cool«, bekender den unge rapper til MTV.
Åbenbart har Tyler let ved at blive 'Starstruck', for lige som han blev næsten mundlam over at møde Bieber, kunne rapperen heller ikke rigtig få udtrykt sin beundring, da han mødte Lil Wayne.
»Jeg ville rigtig gerne fan-out og sådan, men han (Wayne, red.) gav mig
den her tale om, hvor glad han var på mine vegne over, at jeg vandt VMA og for at se min
mor gå helt amok på den måde«.
Læs også: Tyler, the Creator kåret som årets navn
Heldigvis for Tyler, the Creator er begejstringen gensidig: »Jeg er bare virkelig nede med de homies«, har Lil Wayne tidligere fortalt til MTV.