Jens Lekman crooner i København
Vi har tidligere skrevet, at den svenske singer/songwriter Jens Lekman udkommer med ep'en 'An Argument With Myself' den 19. september, som forløber for hans første fuldlængdealbum i fire år.
Nu gæster den evigt hjerte/smerte-ramte Jens Lekman København den 24. oktober på Jazzhouse.
Titelnummeret fra ep'en er en omgang Paul Simon-inspireret, reggaelydende festmusik, hvor Jens Lekman diskuterer heftigt med sig selv og skælder ud på backpackere. Og som om det ikke var nok, indeholder den kommende ep også nummeret 'Waiting for Kirsten', en sang dedikeret til skuespillerinden Kirsten Dunst, som du kan se en live-version af her.
Download 'An Argument With Myself' HER (via Pitchfork).
Jens Lekman (S)
Mandag den 24. oktober
Jazzhouse, Kbh K
Pris: 220 kr. + gebyr
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop