Roskilde tager afstand fra Love Camp

  • Print



Det udløste et mindre ramaskrig, da den populære dj-scene Promilleservice fik afslag fra Roskilde Festival om at fortsætte festen på campingpladsen som tidligere. I går så et nyt initiativ imidlertid dagens lys i form af Love Camp - et privat alternativ til Promilleservice, som vil finde sted uden for hegnet, tæt op af Arena-scenen.

Men Roskilde Festival er skuffede over initiativet. »Det her er på alle måder ikke noget, vi er glade for«, fortæller kommunikationschef Christina Bilde til iByen. Love Camp vil, som Promilleservice, servere et line-up af danske dj's, men med plads til 5000 gæster udenfor festivalen, bekymrer Bilde sig over naboklager om støj og affald, som festivalen intet kan stille op overfor.

»Vi kan ikke tage ansvaret for det samlede output, når der er en privat megafest ved siden af os, som vi ingen indflydelse har på«, siger hun.

Læs også:  Roskilde Festival lukker Promilleservice: »Vi var ikke glade for deres størrelse«

Love Camps bagmand er eventfirma-direktøren Frederik Raunstrup, som har arbejdet på at stable eventet på benene i 30 dage, blandt andet i dialog med Culture Box og Promilleservice.

»Vi har ret til at bruge arealet i flere år fremover, så nu må vi se, hvad vi kan finde ud af i en dialog med Roskilde. Vi ønsker bestemt ikke at træde festivalen over tæerne«, fortæller Raunstrup til iByen.




  
 
Kommentarer
Mathias Steensig Andersen

"Vi ønsker bestemt ikke at træde festivalen over tæerne"

Øh hvad fanden har i så gang i? Uanset om de har ret til det eller ej så er det da stadig ret provokerende at sætte det op LIGE ved siden af..

Maagaard

Det bliver fedt. Start de to følgende videoer og oplev Roskilde Festival Arena scenen allerede nu:
www.youtube.com/watch?v=RV3... + www.youtube.com/watch?v=7Cq...

Philip Bender

Love Camp skal bare dø. Hvor er det fucking pinligt, at eller andet random event-bureau lige skal ind og nasse lidt på Roskilde. FØJ!

Lasse Meinert Jensen

det her bliver bare lammere og lammere; det var kikset at Roskilde og Promillefolkene ikke kunne finde en løsning i første omgang, men det her er åndsvagt – den sympati jeg havde for Promilleservice og deres situation ryger, når man vælger at gå denne vej. Nu involverer man alle mulige, der ikke var del af denne sag i forvejen; dem der ikke nødvendigvis brugte Promilleservice, naboerne til festivalen, og politi og myndigheder i Roskilde, der nu skal tage sig af dette arrangement og eventuelle problemer. Og de der gerne vil feste med Promilleservice, kommer nu til at blive taget til indtægt for at støtte ”kampen” mod den festival, der gjorde det hele muligt i første omgang...

Anders Cold

Mathias: Netop min største frygt omkring det. Hvis det kommer til at ske, forudser jeg en angry mob af Arena-koncertdeltagere, som stormer Love Camp. Det bliver sgu ikke kønt.

Josie 1980

BREAKING NEWS ALLE SAMMEN!

Jeg har netop for en time siden fået nogle indrømmelser fra aktører meget tæt på Love Camp og PromilleService.

PromilleService havde fra begyndelsen af planlægningen besluttet, at de IKKE ville indordne sig Roskilde Festivals retningslinjer. De sendte med vilje detaljerne om deres aktiviteter alt for sent og ufuldstændig - vel vidende om, at de ikke ville få lov til at stille op.

Dette gjorde PromilleService, for at udsende pressemeddelelse til Politiken og fortælle på Facebook om, hvordan "de var blevet smidt ud af Roskilde og var meget chokeret". PromilleService havde åbenbart luret, at de fleste festivaldeltageres sympati ville havne på de "små Dj's".

Derved kunne de tilknyttes Love Camp og få rigtig mange folk over på deres side. Det er netop derfor, at alle os andre først har hørt om Love Camp, efter balladen om PromilleService har været fremme. Når man tænker over det, giver det jo mening...

Det hele var faktisk planlagt og forklarer også, hvorfor OrangeCamp og VanDammeCamp IKKE har fået afslag, men altså kun PromilleService har fået afslag. De har åbenbart hele tiden kun været interesseret i, at arrangere noget udenom Roskilde.

NB. Jeg er altså ikke typen, der spreder løgne. Nej, så meget går jeg slet ikke op i det... Og jeg kan heller ikke dokumentere det. Men jeg har det fra to kilder megeeeet tæt på PromilleService arbejde, som jeg vil betegne som yderst troværdige. De er iøvrigt begge ret oprørt over, hvordan PromilleService har opført sig, men vil ikke stå frem, for de vil gerne stadig blive i DJ-miljøet.

Jeg synes bare, det skulle frem, for det er altså realiteter.

Anders Cold

Hvis det er sandt, så er det et dick move af dimensioner...!

Josie 1980

Det er sandt nok. Jeg var selv i chok, da jeg hørte det.
Og jeg skal ikke engang på Roskilde selv , men synes det er skal frem på en eller anden måde.

waqar

til Josie 1980

Jeg ved ikke lige hvor du har din historie fra, men jeg kan bekræfte at den ikke er sand. Promilleservice har ikke besluttet på forhånd at vi ikke ville samarbejde med RF. Tværtimod så elsker vi festivalen og har været mere end glade de 4 år, vi har haft muligheden for at spille på campingområdet. Tendensen har bare været sådan at antallet af publikum på vores lejr er vokset og vi har også undervejs opgraderet vores lydanlæg og samtidig også overholdt den lydpolitik der er blandt andet ved at bruge decibel måler. RF kunne godt se hvor det bar henad med en voksende lejr med stor succes. Om de så er blevet bange for denne voksende tendens skal jeg ikke kunne sige. De har ihvertfald udarbejdet et sæt regler (Camp Codex) som gør at de store lejre skal formindskes til minimal størrelse. Vi følte ikke at RF anerkendte det behov der er for elektronisk musik og én af grundene til Promilleservice succes er uden tvivl at klubmusikken ikke er særlig godt repræsenteret på festivalen. Vores tilstedeværelse koster jo ikke rigtig festivalen noget eftersom at vi betaler produktionen af egen lomme.

Det er korrekt at vi meldte sent tilbage til RF, der var dog ikke nogen deadline på hvornår vi skulle melde tilbage. Faktisk havde vi hele tiden den opfattelse at vi havde en plads på campingområdet. Det kom bag på os at RF takkede nej til os. Vi besluttede at skrive en pressemeddelelse, så gæsterne var klar over at vi ikke var repræsenteret på campingområdet. At det udvikler sig til en steppebrand er absolut ikke noget vi havde regnet med. Det er ikke sådan at vi har sat os ned og lagt en strategi for hvordan vi skal hænge RF ud i medierne - når man udtaler sig i medierne er det ligesom en lavine. Den kan man ikke bare styre i en bestemt retning. Vi fik muligheden for at spille på Lovecamp i 11. time, det havde vi ikke planlagt i forvejen som du skriver.

For mig virker du som en person der er personligt stødt over et eller andet? er du en DJ vi har undladt at booke som nu føler sig forbigået?

Det er ihvertfald dårlig stil at sprede usande rygter. Det er tankevækkende at du gemmer dig bag et alias. Håber at høre fra dig.

Hilsen
Waqar
Promilleservice

Thorbjørn Kappel Hansen

Tja, jeg kan da i hvert fald meget godt og kort slå fast, at jeg tager på Roskilde Festival for at være på Roskilde Festival. Ikke for at gå til privatfest uden for pladsen. Det kan man gøre de (cirka) 357 andre dage på året.

Thomas Bjerring

Spot on, Thorbjørn.

Andreas

Synes det er en ide lige at læse her: ibyen.dk/fokus/roskildefest...

Martin Pagh Ludvigsen

til Waqar: I en efterhånden rigtig pillen sag, hvor der er mange ikke underbyggede påstande og rygter oppe mod hinanden, kan Josies ikke-underbyggede påstande lyde lige så gode som dine, Waqar, og det klæder ærlig talt ikke din argumentation, at du slutter af med at antyde, at Josie skulle være en forsmået DJ.

Jeg er ligesom så mange andre rigtig ærgelig over, at jeg ikke kan komme til at feste med Promilleservice i år, for jeg har ikke tænkt mig at pisse på Roskilde Festival ved at støtte et kommercielt snylterarrangement som Love Camp, og jeg synes ærlig talt også, I burde trække jer fra det foretagende. Det slår skår i både jeres og Culture Box's image, at I støtter op om det.

Mit best case scenario er, at I kunne slå pjalterne sammen med Roskilde Festival med det formål at oprette en elektronisk scene under ordentlige, kontrollerede forhold, hvor I heller ikke selv behøver at punge ud for hele gildet og kan nyde godt af Roskilde Festivals organisatoriske apparat og know how. Det kan selvfølgelig ikke ske i år, men forhåbentlig næste år.

Roskilde Festival er fuldstændig unik i sin egenskab af at være så ikke-kommerciel, som det overhovedet er muligt. Jeg er klar over, at der hænger øl-reklamer på tårnene, og jeg synes også H&M's rebootcamp er rimelig uklædelig, men hvis man har prøvet at bevæge sig bare lidt uden for Danmark (eller for den sags skyld bare til Jylland) vil man opleve en langt højere grad af kommercialisering af begivenhederne.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05