Lyt til ny CODY-ep
Man behøver ikke at være fra USA for at spille autentisk og besjælet americana. Det er danske CODY et fornemt bevis på. Bandet har siden sin debut i 2009 med 'Songs' vundet større og større indpas på den danske musikscene kulminerende med anmelderroste koncerter på Spot og Roskilde Festivalens Pavilion-scene.
'Under the Pillow, Under the Elms' udkommer på fredag, men du kan allerede nu lytte til den fire numre lang ep, der i vanlig CODY-stil byder på akustisk guitar, sløve tromme, strygere, pedal steel, banjo og forsanger Kasper Kaaes dybe og melankolske vokal, som tåler sammenligning med Bill Callahan. Samtidig har bandet denne gang prøvet at udvide palatten i form af et større og mere eksperimenterende lydbillede.
Hvis du kan lide, hvad du hører, kan du desuden begynde at glæde dig til tordag d. 30 kl. 20.00, hvor CODY indtager Odeon på Roskilde Festival.
Lyt til 'Under the Pillow, Under the Elms'.
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop