Prince til Danmark

Så er der ikke længere grund til at smutte over Øresund til Way Out West, hvis du vil føle dig som en sexy motherfucker denne sommer! Prince har netop offentliggjort, at han indtager 10-Øren ved Amager Strandpark med sit eget festivalkoncept the New Power Generation den 6. august.
NPG Festival vil udover den lilla eminence byde på en række internationale, Prince-godkendte kunstnere, som løbende vil blive offentliggjort. »Festivalen vil byde på rigtig musik fra rigtige kunstnere«, fortæller megastjernen om konceptet, som er opstået på hans nuværende succesturné 'Welcome 2 America', hvor alle lige fra Janelle Monáe til Stevie Wonder har gæsteoptrådt.
De 15.000 billetter vil kunne købes fra på mandag kl. 10 via Billetlugen.dk.
Prince
Lørdag den 6. august
10-Øren, København S
Pris: 550 kr.
Anmeldelser
Live-anmeldelser