Hør tre nye Morrissey-numre
- Jonas Kleinschmidt
- 15. juni 2011, 13:17

Mens du går og glæder dig til Morrisseys to koncerter i Danmark, kan du slå lidt af ventetiden ihjel med tre nye numre fra den engelske crooner. 'People Are the Same Everywhere', 'Action is My Middle Name' og 'The Kid's a Looker' stammer alle fra Morrisseys kommende album, der dog endnu ikke har hverken titel, udgivelsesdato eller pladeselskab.
I det hele taget har Morrissey det svært med pladeselskaber i øjeblikket. I et indlæg på sin hjemmeside rasede han for nylig over, at det nye opsamlingsalbum 'The Very Best of Morrissey', har fået en dårlig behandling af pladeselskabet EMI, som han beskylder for at være for lang tid om at få albummet i butikkerne.
»'Very Best of’ er den første af mine udgivelser, som ikke har opnået en hitlisteplacering. Det tager jeg med værdighed. Jeg kunne aldrig finde på at tale dårligt om EMI. Det var John Lennon, der engang sagde om dem: Every Mistake Imaginable. Det gider jeg ikke gentage«.
Ak ja, det er hårdt at være en aldrende popstjerne fanget i en digital tidsalder.
Lyt til 'People Are the Same Everywhere'
Lyt til 'Action is My Middle Name'
Lyt til 'The Kid's a Looker'
Anmeldelser
Live-anmeldelser