Queens of the Stone Age går i studiet

  • Print



For få uger siden lagde Queens of the Stone Age Store Vega ned med en no-bullshit opvisning i deres hårdtrockende univers (læs anmeldelse her), men det er heldigvis ikke det sidste, vi kommer til at høre fra amerikanerne i år. I et nyt radioiterview med BBC's Zane Lowe fortæller Josh Homme nemlig, at et nyt album formentlig vil se dagens lys senere i år.

»Vi tager os en måneds pause nu, vender tilbage til England for at spille på Glastonbury, og hopper derefter direkte i studiet. Albummet vil være færdigt i slutningen af året, og vi har rigeligt med materiale. Vi er på et lidt underligt stadie, hvor vi ikke rigtig føler, at vi har noget at skulle bevise, men bare rigtig gerne vil spille for dem, der godt kan lide os«, fortæller den rødhårede frontmand.

Det kommende album vil blive bandets første i fire år siden udgivelsen af den roste 'Era Vulgaris' fra 2007, men de nærmere detaljer må du spændt vente på.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05