The Walkmen forbereder nyt album
The Walkmens seneste album 'Lisbon' har mindre end et år på bagen, men når selvsamme skive blandt andet her på siderne høstede titlen som et af 2010 stærkeste album, er det kun en glædelig nyhed, at bandet igen er begyndt på forberedelserne til deres syvende fuldlængde.
Frontmand Hamilton Leithauser fortæller til Little Village, at bandet har materiale nok til at gå i studiet, men at de foreløbig har en omfattende turné som skal afvikles, inden indspilningerne kan begynde. Turneen fører dem som bekendt også forbi Roskilde Festival til sommer, hvor du helt sikkert kan forvente at lægge øre til nyt materiale.
Nedenfor kan du varme op med et ubetitlet og glimrende nyt nummer, som bandet spillede ved en koncert i Illinois for et par uger siden.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop