Grizzly Bear arbejder på nyt album
Da Grizzly Bear for snart to år siden udsendte den storroste 'Veckatimest' kvitterede læserne med en topplacering på listen over årets bedste album, og nu behøver du tilsyneladende ikke at vente meget længe på en opfølger. Bandet meddeler nemlig på deres Facebook-side, at de er på vej i studiet i Texas for at indspille deres fjerde album.
På nær bassist Chris Taylor, som er sprunget ud med sit pladeselskab Terrible Records og nu producerer for navne som Twin Shadow, Blood Orange og The Morning Benders, har der stort set været stille fra bjørnebanden siden 2009. Så nu er der ikke andet for end at væbne dig med tålmodighed og vente på, at kvartetten disker op med flere detaljer.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop