- Soundvenue
- 11. maj 2011, 07:36
Uret tikker. Der er kun 45 dage, til at årets Roskilde Festival bliver skudt i gang under en (forhåbentlig) skyfri himmel. Størstedelen af programmet er allerede fastlagt, men der mangler stadig at blive offentliggjort små 30 navne. I dag har festivalen tilføjet yderligere fire nye navne til plakaten.
Det drejer sig først og fremmest om danske The Raveonettes, som kommer til Roskilde Festival for femte gang med et af karrierens bedste album i bagagen, og Love Shop, der giver deres sjette koncert på festivalen – den første efter Henrik Halls triste bortgang.
Da Soundvenues læsere fik chancen for at stille spørgsmål til Roskilde Festivals musikchef Rikke Øxner, indikerede hun ellers, at der ikke ville blive plads til The Raveonettes i årets program.
Læs også: Roskilde Festivals musikchef forsvarer programmet
Desuden bliver der på årets festival også mulighed for at opleve svenske Graveyards tunge heavyrock samt norske Next Life, der spiller hurtig metal tilsat computerspilslignende beats.
Se det foreløbige program for Roskilde Festival 2011 HER.