M. Ward vender tilbage til sololivet

  • Print



Han har været travlt optaget af at spille sød indiepop med Zooey Deschanel i She & Him, buddy-country i Monsters of Folk med blandt andre Conor Oberst, og senest har han og Deschanel skrevet sange til en kommende film om Peter Plys, men nu siger M. Ward i et interview med HitFix, at han er klar til noget alenetid, og at han så småt er gået i gang med arbejdet til sit næste soloalbum.

»Jeg vil vende tilbage til dengang, jeg begyndte at skrive mine første sange. Siden dengang har jeg fået nogle gode tilbud om at spille sammen med nogle forskellige mennesker, og de tilbud har jeg taget imod«.

Ward kan imidlertid ikke love, at der er et nyt album på trapperne, men han fortæller, at han helt sikkert vil gå i gang med at indspille musik i sit hjem i Portland.

»Jeg har en masse sange liggende, som jeg ikke har haft tid til at arbejde videre på eller forbedre. Det er på tide, at jeg skriver de sange færdig«.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05