Eels rammer Danmark til juni
Så er der godt nyt til fans af den sortsynede indie-excentriker Mark Oliver 'E' Everett, som gemmer sig bag Eels-aliasset. Den flittigt turnerende amerikaner har nemlig lige offentliggjort en række sommerkoncerter og her afsløret, at han vender tilbage til Danmark den 10. juni for at give koncert på Store Vega.
Sidst mr. E gæstede landet var i september på samme scene, hvor han gav en opvisning i sit indholdsrige bagkatalog, som efterhånden består af 11 studiealbum. Heriblandt hele to udgivelser fra sidste år, henholdsvis 'End Times' og 'Tomorrow Morning', som fungerer som de sidste led i albumtrilogien, der også tæller 'Hombre Loco' fra 2009.
Nedenfor kan du downloade tre numre fra førnævnte trilogi og så ellers suse forbi Billetnet på mandag, når billeterne sættes til salg.
Eels
Fredag den 10. juni
Store Vega, København V
Download 'Eels Trilogy EP':
Anmeldelser
Live-anmeldelser