Thom Yorke laver album med Doom

  • Print



Radiohead udsendte ganske vist deres nye album 'The King of Limbs' i sidste måned, men siden da har der været musestille fra Oxford-bandets side. Derimod har frontmand Thom Yorke haft travlt med nye projekter, blandt andet et samarbejde med Burial og Four Tet, og nu dukker endnu et op.

Den mystiske rapper Doom afslører nemlig i et nyt interview med australske 3D World, at han udover at færdiggøre et nyt Madvillain-album også har været i studiet med Yorke. »Vi arbejder på nogle duetter. Bare på det indledende stadie, men vi ender sikkert med at lave et helt album sammen«, forklarer rapperen og tilføjer: »Han (Thom Yorke, red.) er cool – han har nogle syge ideer«. Der er dog  endnu ingen releasedato på det interessante projekt.

Det er ikke første gang, det umage makkerpar blander blod. Tilbage i 2009 remixede Radiohead-sangeren nemlig nummeret 'Gazillion Ears' fra Dooms 'Born Like This'-album.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05