Planlægger du at slå et smut forbi Skanderborg til sommer, når den årlige Smuk Fest løber af stablen, er der nu kommet en håndfuld ekstra gode grunde til at drage afsted. Festivalen har nemlig offentliggjort blandt andre Veto, Sort Sol, The Rumour Said Fire, When Saints Go Machine og Treefight For Sunlight til sommerens festival.
Roskilde-aktuelle Veto får således også lov til at lufte numrene fra deres nye album i den jyske bøgeskov, ligesom både The William Blakes og When Saints Go Machine har friske udgivelser med i bagagen, henholdsvis 'Music Wants to Be Free' og det kommende 'Konkylie'-album. Treefight For Sunlight drager også ud på de danske landeveje i sommerens løb, ligesom Sort Sol indtager koncertsteder og festivaler fra slutningen af denne måned. Husk desuden, at du som opvarmning kan komme med den genopståede trio i øveren.
Smuk Fest-bandlisten er nu vokset betydeligt med disse tilføjelser, og skulle du have brug for at få et overblik over de foreløbige navne, kan du tjekke programmet ud HER. Smuk Fest finder sted den 10.-14. august, og billetter kan på Smukfest.dk.