Hør Nick Caves UNKLE-samarbejde
I sidste måned forlød det, at Nick Cave samarbejdede med de britiske triphoppere UNKLE på deres kommende ep 'Only the Lonely'. Udgivelsen udkommer først om en måned, men nu kan du høre åbningsnummeret 'Money and Run', der har mørkemanden med på vokal.
Ifølge Cave sendte duoen ham musikken, og så kunne han ellers selv få lov til at skrive teksten til det larmende track. Og når man lytter til parringen af den iltre australier og de småsyrede briter, kan man kun ønske, at det ikke er sidste gang, de to blander blod. »Et fucking hit« har Cave selv kaldt nummeret. Bedøm selv nedenfor.
Lyt til 'Money and Run':
Anmeldelser
Live-anmeldelser