Queens of the Stone Age opererer fan
Når Josh Homme og resten af Queens of the Stone Age buldrer løs i Vega til maj, så er det ikke en akut blindtarmsbetændelse, du bør frygte. For hvis uheldet skulle være ude, så søger du bare mod backstagelokalet, hvor guitarist Troy Van Leeuwen nok skal lappe dig sammen – det har han nemlig prøvet før.
I et interview med Spinner fortæller Leeuwen om den mærkværdige episoden: »Vil du høre noget fucked up? Selvfølgelig vil du det. Der var engang, hvor vi udførte en blindtarmsoperation backstage i München. Vi glemte bedøvelsen. Jeg ved, hvordan man udfører disse operationer, men jeg havde fået for meget at drikke den dag. Men hun er okay«.
Hvor Leeuwan har kundskaberne fra, vil han ikke udtale sig om, men om bandets kommende album fortæller han: »Vi er i gang med den første del af pladen, der er stadig nogle skriverier i gang. Vi er et band, der ikke skubber tingene frem, ting sker naturligt. (...) Det kommer til at være en kreativ tid, og det er godt, men vi er stadig først lige gået i gang«.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop