Gorillaz er muligvis gået i opløsning
Dårlige nyheder kommer som bekendt sjældent alene. Netop som The White Stripes og LCD Soundsystem har stoppet deres musikalske virke, forlyder det nu på rygtebørsen, at Gorillaz også gør alvor af tidligere overvejelser og går i opløsning.
Rygterne er begyndt at svirre, efter den engelske avis The People har bragt en artikel som forklarer, at frontmand Damon Albarn og Gorillaz-mastermind Jamie Hewlett længe har haft svært ved at enes. »Det er længe gået dårligt (internt i bandet, red.). Der har været et kæmpe skænderi, som har afsluttet det hele. (...) Der skal meget til for at bringe Damon og Jamie sammen igen«, udtaler en anonym 'band insider'. Albarn er eftersigende uimponeret over Hewletts party-livstil, og Hewlett er utilfreds med Albarns prioritering af sine andre projekter.
Der er altså stadig tale om løse rygter, men denne gang kunne de meget vel vise sig at være sande. Albarn gav nemlig en sjælden tale til en Gorillaz-koncert i New Zealand i december, hvor han fortalte, at showet formentlig var det sidste fra tegneserie-kollektivet.
Til gengæld kan du sandsynligvis glæde dig til at se Damon Albarn i en anden succesfuld konstellation senere i år, idet Blur-bandmakkeren Graham Coxon forleden dag tweetede, at gruppen er begyndt indspilningerne på deres genforenings-album.
Nyheder
Style
Features
Videoer
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop