Band of Horses udsender ep-gestus til nordiske fans
Det er ingen hemmelighed, at folkrockerne i Band of Horses er rigtig glade for Danmark og vores nordiske brødrelande. Derfor bakkes koncerten i Tap 1 den 19. februar og besøget på den århusianske Northside Festival i juni nu op af en live-ep, som bandet indspillede sidste år hos norsk P3.
»Jeg er ikke stor fan af live-optagelser, og vi udgiver dem som regel ikke. Men vi havde det så sjovt, og der var så positiv en energi, at vi gerne vil dele dem. Det føles også som en pæn gestus over for vores nordiske publikum. De har været så gode ved os, og vi ønsker at give noget tilbage«, udtaler den skæggede frontmand Ben Bridwell.
Ep'en udkommer digitalt den 7. februar og vil indeholde liveoptagelser af numre fra de vrinskende amerikaneres tredje album 'Infinite Arms', som I læsere kårede som et af sidste års bedste album.
Trackliste til 'Live P3 Sessions':
1. Factory
2. Older
3. Compliments
4. Evening Kitchen
5. For Annabelle
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop