Vivian Girls spreder glæde til april
Selv om Katy Goodman i øjeblikket travlt turnerer rundt under sit La Sera-alias, betyder det ikke, at hun ikke har haft tid i studiet sammen med resten af Vivian Girls. For allerede den 11. april er tøsetrioen nemlig klar med et splinternyt album, som følger op på 2009's 'Everything Goes Wrong'.
Albummet hedder 'Share the Joy' og indeholder ti nye numre fra de amerikanske garagerockere. »Det er klarere og mere hi-fi end vores tidligere album«, fortæller bandets Cassie Ramone og forsætter: »Lyden er mere åben, mere fri. Jeg tror, at det er et album, der virkelig viser os som stærke musikere og viser os musikalsk sammensmeltet«.
I samme ombæring forærer trioen også den første smagsprøve fra det kommende album væk. Nummeret hedder 'I Heard You Say' og kan i bytte for din mailadresse downloades kvit og frit via deres pladeselskab Polyvinyl.
Trackliste til 'Share the Joy':
1. The Other Girls
2. I Heard You Say
3. Dance (If You Wanna)
4. Lake House
5. Trying to Pretend
6. Sixteen Ways
7. Take It As It Comes
8. Vanishing of Time
9. Death
10. Light in Your Eyes