- Soundvenue
- 1. februar 2011, 08:37

Den 1. i hver måned kan medlemmer af Soundvenue Friends helt gratis
hente en sampler med 10 stærke tracks udvalgt af redaktionen. Februar-udgaven af Soundvenue Sampler ligger nu klar til
download.
Medlemmer af Soundvenue Friends kan downloade HER. Se hvordan du bliver medlem og får magasin, musik og koncert-oplevelser hver måned, for kun 50 kr./måned HER.
Trackliste til 'Soundvenue Sampler Februar 2011':
1. Hercules and Love Affair 'My House'
Discoen er endt som bænkevarmer på den house-infiltrerede førstesingle fra newyorker-slængets spritnye andet album 'Blue Songs'.
2. Darknes Falls 'Hey!'
Den danske debutantduos single lokker med forførende noirpop-toner, hvilket Trentemøller fra sin plads i producerstolen har bidraget til.
3. Peter Bjorn and John 'Breaker Breaker'
Halvandet minut er alt, svenskertrioen behøver for at brænde krudtet af på denne sprængfarlige knaldperle af en indierocker. Så du røgen?
4. Metronomy 'She Wants'
De engelske electropoppere arbejder som sædvanligt på at banke en musikalsk fest op, om end tempoet er mere til kinddans på deres nye single.
5. Hymns From Nineveh 'Sister Sorrow' (Radio Edit)
Attrap-forsangeren Jonas Petersens soloprojekt lyder som en oplagt hjemlig arvtager fra Sufjan Stevens euforiske indiefolk.
6. Cat's Eyes 'Not a Friend'
Det er ikke til at høre, at The Horrors-frontmand Faris Badwan står bag, men det gør ikke den melankolske hymne mindre smuk.
7. Young Magic 'You With Air'
Australien blandet med Brooklyn giver her psykedelisk synth-magi, der smitter på den gode måde.
8. Discodeine feat. Jarvis Cocker 'Synchronize'
Jarvis sætter sin cool vokalsignatur på producer-duoens seneste disco-groovende single.
9. Cimes & Bells 'The Mole' (Trentemøller Remix)
Det lyder ikke langt fra originalen, før Trentemøller hiver et slæbende beat frem, og så ender vi i baglokalet på en mørk klub.
10. Canyons 'My Rescue' (Dr. Dunks Disco Extension)
Den DFA-godkendte duo behøver ikke hjælp, men den ene halvdel af Rub ‘n’ Tug sætter alligevel ekstra gang i disco-løjerne.