Henrik Hall er død
Han har kæmpet en tapper kamp. Men efter en langvarig kamp med en sejlivet kræftsygdom sov det mundharpespillende og altid velklædte Love Shop-medlem Henrik Hall i nat ind i sit hjem.
Sidste efterår vendte Love Shop tilbage efter syv års pause med albummet 'Frelsens Hær' samt en række comeback-koncerter rundt omkring i landet. Her var Henrik Hall grundet sin sygdom kun i stand til at deltage i bandets koncert på Store Vega i november. Om den koncert udtalte den hårdtkæmpende musiker tidligere på måneden til Ekstra Bladet: »Jeg var ligeglad med, om jeg faldt om. Det var lige efter, jeg havde fået blodproppen. Jeg tænkte bare: »Det skider jeg på««.
Samtidig havde Love Shop planlagt endnu en dansk turné i løbet af foråret, men om den stadig vil finde sted med Jens Unmack som eneste nuværende medlem er endnu ikke afklaret.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Anmeldelser
Live-anmeldelser