- Soundvenue
- 27. januar 2011, 09:22

Siden hun debuterede med 'Youth Novels' i 2008, har Lykke Li, der pryder forsiden på vores nye Fashion Issue, gennemlevet en succesrig, men omtumlet periode. Succes og ensomhed har skabt grobund for de nye sange på opfølgeren 'Wounded Rhymes'. Vi tog til Stockholm for at høre om livet ifølge Lykke Li. På godt og ondt.
Et nyt år er lig med nye spændende navne. Vi har udvalgt de fem mest lovende danske navne og iklædt dem årets nye design, og så giver vi dig også vores bud på ti udenlandske navne, du kommer til at høre mere til i 2011. Anført af Iceage og De Høje Hæle oplever dansk punk en fornyet interesse. Læs interview med de to bands om, hvorfor DIY, kontante riff og oprørstrang stadig rykker i 2011. Se også hvordan det endte, da vi slap seje Kim Ann Foxman fra Hercules and Love Affair løs i vores klædeskab, og mød søskendeparret Frederik og Sophie Bille Brahe, der sætter kreative dagsordner som henholdsvis pladeselskabsboss og smykkedesigner.
Derudover har vi selvfølgelig også talt med stærke aktuelle navne som PJ Harvey, Cut Copy, Oh Land, Toro Y Moi, Tennis, Esben and the Witch og Thulebasen.
Se preview og køb magasinet HER.
Medlemmer af Soundvenue Friends får magasinet, musik og koncerter hver måned. Det hele for kun 50 kr./måned. Bliv medlem nu, og få det nye nummer sendt med posten. Se hvordan HER.