Bloc Party-frontmand udgiver erotiske erindringer

  • Print



Indierocken i Bloc Party er sat på ubestemt pause, og det er den klubbede solokarriere tilsyneladende også for Kele Okereke. Sidste år udgav han soloalbummet 'The Boxer', men nu er noderne skiftet ud med ord, og Kele annoncerer, at han flytter fra London til New York for at færdiggøre sin første bog. Og der er åbenbart lumre sager i vente for nysgerrige fans.

I august sidste år fik forsangeren publiceret en af sine erotiske noveller i det litterære online-magasin Five Dials, som »beskriver mine (Keles, red.) oplevelser med groupier i løbet af de sidste fem år«. De saftige detaljer stopper dog ikke her, for erindringerne vil ifølge sangeren selv byde på »noget totalt seksuelt ladet materiale og 'naming and shaming' af kendisser. Det bliver hot«.

Der er endnu hverken titel, forlag eller udgivelsesdato på Keles første roman, men sangeren har udtalt til NME, at vi ikke skal forvente nye musikalske toner foreløbig, da han »er helt fokuseret på bogen i øjeblikket og slet ikke tænker på andet«.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jakob Nielsen

I den forbindelse kunne det måske være rart lige at pointere, at manden jo er homoseksuel.

Bastian Kallesøe

Hvorfor skulle man dog "pointere" det??

Jakob Nielsen

Tænkte bare det kunne være relevant når artiklen handler om hans erotiske oplevelser og "saftige detaljer", som der står.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05