Foo Fighters gæster landet til sommer
Hvis du trænger til et ordentligt rocktilskud, behøver du ikke at lede meget længere, for Foo Fighters gæster Danmark for at give koncert på Refshaleøen i Københavns havn den 21. juni. Og der bliver en tredobbelt rockudladning, for med sig har Dave Grohl og hans rockkumpaner skotske Biffy Clyro og amerikanerne i The Gaslight Anthem som opvarmning.
Danske fans vil udover Foo Fighters-klassikere som 'Best of You', 'The Pretender' og 'Learn to Fly' få en forsmag på bandets kommende album, der følger op på den Grammy-vindende 'Echoes, Patience, Silence, Grace' fra 2007. Gruppen har indspillet deres syvende studiealbum med produceren Butch Vig, som sidst arbejdede sammen med Grohl på Nirvanas 'Nevermind' for 20 år siden. Albumtitel og releasedato er dog endnu ikke afsløret.
Forsalget til koncerten starter på onsdag den 26. januar kl. 10 via Billetnet.dk.
Foo Fighters
Tirsdag den 21. juni
Refshaleøen, København K
Pris: Ikke oplyst
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop