Lyt til nye album fra Iron & Wine, Destroyer og Cold War Kids

  • Print



Den 24. januar bliver en stor udgivelsesdag med nyt fra både Iron & Wine (billedet) , Destroyer og Cold War Kids. Du behøver dog ikke vente helt til mandag for at give albummene det allerførste lyt, for nu har alle tre bands gjort deres kommende album tilgængelige som stream.

På mandag gæster Iron & Wine talkshowværten Conan O'Brien, og i den anledning har det amerikanske enmandsband aka Sam Beam lagt sit nye album 'Kiss Each Other Clean' op på værtens website. Det er ellers kun to uger siden, Beam fremførte hele albummet som en del af NPR's 'Music First Listen'-serie, men folkrockeren kan nok heller ikke vente på, at albummet ryger på gaden.

Sådan en invitation kan Dan Bejar  ikke prale af at have modtaget, men til gengæld så fejler hans gavmildhed intet. I samarbejde med blog-websitet The Hype Machine har Bejar nemlig lagt hele sit niende Destroyer-album 'Kaputt' op som stream, inklusiv den jazzede førstesingle 'Chinatown'.

Cold War Kids har ganske vist gæstet den indie-glade talkshowværts 'Late Night Show', men i denne omgang har værtens musiksmag nok ikke haft den helt store betydning. Den amerikanske kvartet har nemlig vendt blikket mod Holland, hvor man på den hollandske radiostation VPRO's website, kan høre det kommende 'Mine Is Yours' fra start til slut.

Lyt til 'Kiss Each Other Clean' HER.

Lyt til 'Kaputt' HER.

Lyt til 'Mine Is Yours' HER.



  
 
Kommentarer
Buster Ask Taudal Andersen

'Kaputt' er mesterlig!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05