L.O.C. springer ud som livsnyder
Få din flaske på og drik din hjerne ud i absinth. Efter at have kastet rim i suppergruppen Selvmord vender Liam O'Conner nemlig tilbage til med et helt nyt L.O.C.-album til foråret.
Albummet hedder 'Libertiner' og ryger på gaden den 14. marts. Det er det femte i rækken fra den hæse århusianer, som i en pressemeddelelse fortæller kort om albummet: »Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantastiske afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist med det synspunkt, at selvdestruktiv er det nye glad«.
Vi behøver dog ikke vente helt til marts, før vi kan høre de første rim. Albummets første forsmag kan nemlig allerede høres den 7. februar, når førstesinglen 'Ung for evigt' rammer din lokale radiostation. Indtil da må vi nøjes med nedenstående korte teaservideo.
L.O.C. 'Libertiner teaser'
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop