Deerhoof besøger Pop Revo
Med Owen Pallett og Thulebasen på plakaten tegner det allerede godt for den århusianske musikfestival Pop Revo. Nu øges forventningsglæden yderligere med tilføjelsen af amerikanske Deerhoof som det tredje offentliggjorte navn.
Deerhoof gæstede også Danmark i april sidste år, da de med japanskfødte Satomi Matsizaki i front indtog Loppens intime scene. Siden da har bandet arbejdet på sit tiende album 'Deerhoof vs. Evil', som følger op på 2008's 'Offend Maggie' og udkommer den 24. januar.
Albummets seneste single 'Super Duper Rescue Heads!' er allerede udkommet og har også fået en video, som kan ses nedenfor. Der kan du også downloade et nyt remix, som gruppen har lavet af de amerikanske dreampoppere Asobi Seksu.
Download 'Trails' (Deerhoof Remix) (via Pitchfork).
Deerhoof 'Super Duper Rescue Heads!'
Anmeldelser
Live-anmeldelser