La Sera giver koncert i København
La Sera er nok endnu ikke et navn, som klinger velkendt i de flestes ører, men det ændrer sig forhåbentligt efter den 14. februar, hvor Vivian Girls-medlemmets selvbetitlede solodebutalbum ryger på gaden på Sub Pops søsterselskab Hardly Art. Og til den tid vil du måske sidde og ærgre dig gul og grøn over, at du gik glip af rødtoppens drømmende 50'er-nostalgiske garagepop et par dage inden albumreleasen, for den 5. februar giver hun nemlig koncert på Huset i Magstræde.
Det er Smash!Bang!Pow!, der har fået fået fingrene i La Sera aka Katy Goodman, som krydser Atlanten, selv om hun har rigeligt at se til med sin ret så ekstensive USA-turné sammen med blandt andre Dum Dum Girls samt ægteparret og Brekin' Sound-navnet Tennis. Så kom ikke og sig, at vi ikke advarede dig.
La Sera
Den 5. februar
Huset i Magstræde, Kbh. K
Pris: 75 kr. + gebyr