
Siden Jatoma koncertdebuterede i den berlinske technohule Berghain, har tourbussen ført dem vidt omkring i Europa. Men nu er kursen endelig sat mod hjemlandet, så vi også kan få glæde af deres beats og ambiente lydflader, når Tomas Barfod og Electrojuice-gutterne indtager det århusianske spillested Atlas den 17. februar.
Men Jatoma kommer ikke alene. De er nemlig kommet i fint selskab med Thom Yorkes erklærede darlings i form af amerikanske Lucky Dragons, der udover at være garanter for eksperimenterende og organisk elektronisk pop er kendt for deres sceneshows, hvor publikum får lov til til at bidrage til lyduniverset, og mennesker bruges som instrumenter.
Jatoma + Lucky Dragons
Den 17. februar
Atlas, Aarhus
Entré: 100 kr.