
De er begge nogle travle herrer, men alligevel har Figurines-frontmanden Christian Hjelm (billedet) og Nikolaj Nørlund set deres snit til at udvide samarbejdet fra det Nørlund-producerede julealbum 'Fra danske hjerter', hvor Figurines fortolker Mariah Carey, så man den 10. december kan opleve de to sangskrivere spille med på hinandens numre, når de gæster Husets Teater på Vesterbro.
Det vides endnu ikke, om Nørlund og Hjelm vil fortsætte som duo og eventuelt ligefrem lave nye numre sammen, eller om denne aften er eneste mulighed for at se dem sammen på scenen. Men eftersom der kun er plads til 120 mennesker i salen, og der intet forsalg er, er det nok smart at dukke op i god tid, når dørene åbner kl. 22.
Christian Hjelm & Nikolaj Nørlund
Den 10. december
Husets Teater, København V
Entré: 100 kr.