Bradford Cox dropper flere gaver fra soveværelset

Så sent som i forgårs smed Bradford Cox hele to opsamlinger med soveværelsesprojektet Atlas Sound ud på nettet til fri afbenyttelse, og nu er den så altså gal igen. Den hyperproduktive Deerhunter-frontmand har netop lagt opsamlingerne 'Bedroom Databank Vol. 3 + 4' op på Deerhunters blog.
Materialet, der er at finde på de to nye opsamlinger, er ligesom på forgængerne mestendels indspillet af Bradford Cox alene i sit hjem hen over efteråret, mens enkelte numre er indspillet andetsteds. For eksempel er de to numre 'Border Agents' og 'Crossriver' begge indspillet på Bradfords værelse på Hoxton Hotel i London, da han overnattede der den 7. oktober i år. Derudover kan man på Vol. 4 kan høre nummeret 'Talent Show Audition Tape, Winnepeg 1975', der handler om, hvordan et mystisk band, der blandt andet tæller en hermafrodit, får afslag på at deltage i en talentkonkurrence. Du kan læse hele historien på skrift på Bradfords blog.
Download 'Bedroom Databank Vol. 3' HER.
Download 'Bedroom Databank Vol. 4' HER.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop