A-Trak og Diplo ommøblerer Robyn

  • Print



Der bliver tale om en velfortjent juleferie, når den allestedsnærværende, svenske popprinsesse Robyn til jul kan smide plateaustøvlerne, trække i nissehuen og slappe af med familien. Lige nu er hun dog højaktuel med sidste del af 'Body Talk'-trilogien. Hun har dog også haft tid til at smide et par af sine popperler videre med posten til to af tidens mest eftertragtede remixere, A-Trak og Diplo.

A-Trak har kastet sig over den aktuelle single 'Indestructible', som superproduceren har givet en 'Knight Rider'-agtig feeling, så man får lyst til bare at fræse ubekymret derudaf i sin ultrablærede superbil.

Diplo har derimod haft fingrene i den lidt ældre 'Dancehall Queen', som han oprindeligt selv har produceret, og som han har givet en makeover i selskab med dj'en Stenchman. De to har smidt en tung og slæbende basgang og trancede synths på det dancehall-klingende track. Desuden bidrager den afrikanske rapper Spoek Mathambo til den pulserende herlighed med et helt nyt vers.

Lyt til 'Indestructible' (A-Trak remix):


Lyt til 'Dancehall Queen' (Diplo & Stenchman Remix) HER.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05