Bob Hund glammer i København

Fan det blir bra! Et af Skandinaviens bedste livebands, de legendariske svenske indierockere fra Bob Hund, kommer atter et smut til Danmark den 31. marts næste år, hvor den energiske sekstet slår vejen et smut forbi Store Vega for at give os danskere endnu en lektion i, hvordan flabet og skæv skånsk guitarrock skal leveres.
Gennem de sidste 20 år har det svenske orkester med den karismatiske Thomas Öberg i front slået deres navn fast med en række solide album med alternativ rock og deres voldsomme, humoristiske og energiladede koncerter, der med tiden har vundet mange hjerter uden for hjemlandets grænser.
Sidst Bob Hund lod høre fra sig var med albummet 'Folkmusik för folk som inte kan bete sig' fra sidste år, men bandet er netop nu i gang med at indspille et nyt album, der udkommer den 15. marts næste år, så der skulle være en god chance for, at der vil være nyt materiale på setlisten til koncerten.
Billetsalget til koncerten begynden i morgen den 10. november kl. 10 via Billetlugen.dk.
Bob Hund
Torsdag den 31. marts
Store Vega, København V
Entre: 235 kr.
Anmeldelser
Live-anmeldelser